Linda’s blog

Veje, der ikke starter i hjertet, ender blindt…

Arkiv over november, 2006

uni, uni, uni…

Nå nu trænger det vist til en update herinde.
Søndag måtte jeg som sagt hellere få kigget på den der case til tysk, så jeg mødtes online med Mette og fik diskuteret, hvad vi skulle gøre. Jeg finder så først ud af der, at vi kun skal fremlægge det på dansk, og allerede der kunne jeg mærke en kæmpe byrde løfte sig fra mine skuldre. Da jeg så oven i købet fandt ud af, at det var en helt anden case, end jeg havde regnet med, så blev jeg meget mere fortrøstningsfuld, da den var meget mere simpel, end jeg havde frygtet. Alligevel var det lidt svært at komme i gang med den, og da Mette allerede var begyndt på den, blev vi enige om at jeg kunne tilføje lidt, og så måtte vi fremlægge det, vi havde.

Vi fandt så ud af mandag til undervisningen, at der ikke var mange, der havde valgt at dukke op, og da vores underviser så spurgte, om der var nogle, der ville fremlægge, så lod vi bare være med at melde os, og så var den fikset. ;-) Så vi slap (sammen med en del andre), og jeg er nu officielt færdig med tysk. Yes! :-)

I går efter skole fik jeg i øvrigt lavet en masse skole-arbejde, hvilket jeg er meget stolt af. Fik samlet mine tysk-afleveringer, skrevet metode opgave, ryddet op i mine papirer og fik diskuteret bachelor projekt med Laura og Charlotte. Og så tog Charlotte og mig forresten en snak med den vejleder, vi gerne vil have til projektet næste semester og fik diskuteret hele problemstillingen på vores projekt igennem med ham, og han var meget positiv, så det hjalp gevaldigt på humøret. :-)

I går aftes stod den så på Nynne-hygge hos Ann – det er utroligt så meget Nynne forstår at dumme sig.. Men et godt grin får man da altid. :-) Og så er det altid godt med noget tøse-hygge og slik og cola. ;-)

I dag var jeg så til møde om de enkelte cand.merc uddannelser, man har mulighed for at læse i Kolding, og jeg må sige, at jeg ikke blev vildt meget klogere. Der er fire i alt, og kun de to af dem interesserer mig, og efter i dag er der kun den ene tilbgage. Det drejer sig om cand.merc i International Virksomhedsudvikling, og selve uddannelsen lød ok spændende, men da de så fortalte om, hvilke jobmuligheder man har bagefter, er det ikke lige umiddelbart noget, jeg interesserer mig vildt meget for. Min store interesse er indenfor human ressource, men denne uddannelse var mere rettet mod eksportstillinger, international indkøb og også noget supply chain management. Jeg overvejer lige nu meget, hvad jeg skal til sommer næste år, men heldigvis skal jeg først søge ind senest 1. juli hvis jeg vil studere videre.

Charlotte var i øvrigt lige hurtig på pletten i dag og fik vores ønskede vejleder til at skrive under på blanketten om valg af vejleder, så det er jo perfekt – nu skulle den være i vinkel. ;-)

Kan mærke det hele flasker sig lige så langsomt, og jeg glæder mig til at komme i gang med projektet. Jeg er sikker på, vi nok skal få et rigtig godt samarbejde og en god opgave ud af det. :-)

Forresten fik jeg også hentet min længe ønskede pakke fra H&M i mandags, men som frygtet var det nu ikke nogen succes. Jeg er nødt til at levere det hele tilbage, da det ikke lige levede op til forventningerne, og jeg skal nu bøvle med at få den kæmpe pakke sendt tilbage.. argh.. Men så kan jeg lære ikke at bestille så meget. :-)

I aften står den vist bare på afslapning – måske skulle jeg overveje at læse det sidste i engelsk til i morgen, da dette fag også stopper i morgen. Så fra næste uge har jeg kun tre timer hver tirsdag eftermiddag, så det bliver vist lige til at overkomme. :-P

Weekend uden tømmermænd…

Hvad fanden sker der lige for folk, der efterlader deres nyfødte barn udenfor og stikker af? Jeg blev helt rystet, da jeg hørte at navlestrengen knap nok er klippet over.. Jamen hvad sker der.. og en masse andre mennesker i dette land og i denne verden ville give sin højre arm og mere til for at få et barn… sikke noget..

Nå, men for lige at lave en update, så kan jeg da nævne, at denne weekend står på ren afslapning, hvilket er skøøønt.. Det var tiltrængt synes jeg efter flere weekender med julefrokoster og fester.. jeg er vist ved at blive gammel når jeg lyder sådan.. Men det skal også lige siges at december så også bliver en travl måned (som altid) så det er ok, jeg er lidt kedelig denne weekend.

I går valgte jeg lige at blive lidt længere på arbejdet, da der pludselig kom nogle opgaver til mig, og så skyndte jeg mig ellers hjem og var klar til at modtage den længe ventede pakke fra H&M med blandt andet min nye fine vinterjakke.. Men ihh nej de kom selvfølgelig ikke, og jeg valgte så at bevæge mig ned i Blockbuster sammen med Lasse og satse på, at de ikk ville dukke op i mellemtiden, og så finder jeg selvfølgelig ud af i dag, at de har været der lige i det tidsrum, men har taget pakken med igen. Og dette fandt jeg ud af kl. 12.05, og posthuset lukkede kl. 12.. aaargh så nu må jeg pænt vente indtil mandag med at få min jakke. ØV. Hvorfor er det i øvrigt at posthuse altid lukker så tidligt?!? For ikke at tale om kommunen..

I går fik vi så ellers set film og spist Joe’s.. mmm det er godt.. Lasse har så fået et nyt computerspil, så han tilbragte også meget tid foran computeren og var stort set ikk til at komme i kontakt med, men jeg hyggede mig uden problem og det er nu også en særlig ting med en mand og hans computer -) Jeg har ekstra ikke bevæget mig for meget derind, da jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg først lurer, hvad det er, han spiller, så bliver jeg selv helt hooked på det.

I eftermiddag blev det så til en tur til Tyskland for at hente lidt godt til den kolde tid (lige bortset fra denne weekend måske – det trælse efterår forsvandt for en stund :-) ) og det er nu super hyggeligt at tage en tur derned. I aften tror jeg den står på Blockbuster igen, og i morgen må jeg så hellere tage mig sammen og måske få lavet en tysk case til mandag som skal fremlægges for alle… Åh jeg hader det.. det er heldigvis sidste undervisningsdag i det fag mandag, så jeg overvejer stærkt, om jeg skal springe over, hvor gærdet er lavest og så lade være med at lave det og håbe på, hun lader mig bestå faget alligevel. Men det er nu også dumt at satse, hvis det får helt modsat effekt.. hmm jeg må lige tænke over den til i morgen. Skal – skal ikke…

Nå nu vil jeg have noget mad – er mega sulten… og til sidst kan jeg lige tilføje, at det er godt, jeg for en gangs skyld ikke skal have tømmermænd i morgen -P

Lorte vejr..

Åh det var hårdt at komme op i morges, da jeg kom aaalt for sent i seng i går, da jeg jo ikk kunne lade være med at lege med min blog… det er nu spændende med nye ting :-)

Og da jeg endelig kom i seng kunne jeg overhovedet ikke sove, så jeg var nødt til at tænde for “Venner” og ligge at lytte til det.. det plejer at hjælpe..

Ellers har det været en stille og rolig dag på arbejdet, hvor jeg nåede en hel del, men hvor jeg dog hader at skulle vente på bussen hjem i det her lorte vejr, og så når man har en jakke på uden hætte og tilfældigvis glemt sin paraply derhjemme.. :-(

Allerede nu glæder jeg mig virkelig til det bliver sommer igen – eller i det mindste til det bliver vinter i stedet for det her efterår med blæst og regn.. jeg hader det.

Overvejer om jeg skal tage i slotssøbadet i aften, men jeg burde seriøst få lavet noget opgave i stedet.. syns det begynder at presse på.. hmm jeg må lige se hvad jeg gør..

Fortsat god dag derude :-)

Jaaa nu har jeg også en blog

Ja dette er så den første dag i min blog.

Jeg er ny i dette univers så det tager lige lidt tid for mig at finde rundt i det hele..

Tror først jeg lige vil se slutningen af Barcas Champions League kamp inden jeg rigtig går i gang ;-)